Ostene fra Sønderhaven Gårdmejeri i Brønderslev kan fra denne uge købes i Fakta, som er en del af COOP. Sønderhaven producerer oste som ComendanteHerredsostHvid SønderhavenRød SønderhavenSvenboRød SolSamsø, Munkeost og Vendsysselost af mælken fra egne køer. Mælken tappes fra stald til mejeri via et underjordisk rør under gårdspladsen, og køerne fodres med foder fra egne marker, suppleret med kraftfoder.

Fakta og Sønderhavens samarbejde kan potentielt betyde, at flere får øjnene op for de mindre osteproducenter – og især for, at der er kvalitetsforskelle på håndværksoste, og de oste, der fremstilles på store »ostefabrikker«. Der er nemlig længere mellem de lokale oste, kunne Politiken berette den 13. september. I artiklen Det lille mejeri er blevet stor industri, skrevet med udgangspunkt i Ingstrup Mejeris 125 års jubilæum, fortalte Jais Valeur fra Arla om udviklingen i mejerisektoren, der har betydet, at antallet af mejerier fra 1960 til i dag er faldet fra 1461 til 28, ifølge Mejeriforeningens seneste opgørelse.

Fakta fører ostene HerredsostMunkeostSvenbo, som forhandles i pakninger på 155 gram til en kilopris på 160 kroner og Samsø, som forhandles i pakning på 425 gram til en kilopris på 139 kroner. Som soft discountsupermarked, har Fakta knap så rigide krav til pris og produktpræsentation som et klassisk hard discount-supermarked, og har produceret en række film, hvor Preben Ørum fra Sønderhaven Gårdmejeri fortæller om mejeriets tilblivelse og om de forskellige oste, ligesom supermarkedet giver ostene et helt opslag i ugens tilbudskatalog.

Sønderhaven i Fakta: Håb for de håndværket?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *