Det der først springer i øjene på Slow Cheese Festivalen er de passionerede og kompromisløse ostehåndværkere. De er der selv – altså dem der laver ostene. Der er en enorm variation og en mangfoldig, der overgår enhver fantasi – så mange oste, men ikke to ens. Ingen kompromisser og ingen industri.
Marayn de Bartassac giver essensen af ”Slow Cheese”. Osten laves på rå mælk efter hver malkning. Osten er håndlavet og modnet på gården. Dyrene – 100 geder, 20 køer af racen Jersiaises de Bordelaises er alle født, lever og dør på gården. De fodres udelukkende med foder fra lokalområdet – hø fra naturområder, græsning i åben skov, eget korn. INGEN ensilage, pellets eller lucerne. Foderet er den oprindelige vegetation med stor variation.
Slow Chees er terroir – det er lokaliteten, jorden, foderet, racen, ostehåndværket, traditionerne samt menneskene bag osten, der skaber mangfoldighed, smagsoplevelsen og historien.
Budskabet på Slow Cheese:
- Råmælks oste
- Artisan, craft, håndværket, traditionelle metoder
- Racen på dyrene, græs/hø foder
- Sæson oste
- Modning, affineur
- Mangfoldighed og biodiversitet.
Vi skal spise og dermed bevare den enorme variation i oste og smagsoplevelser. Køb og spis håndværksoste så er du med til at understøtte en kultur, småskala produktion og lokale jobs, der er ved at blive fortrængt.
Parmigiano Reggiano var på Slow Cheese i mange varianter – bjerg kvalitet, ”vacca bianca modernese”, ”Innomorarsi della Rossa” etc. og alt fra 18-48 måneder gammel – en kæmpe variation inden for blot en kategori oste.
Vi mødte mange eksempler på, at man bruger blade, bark, urter, hø, frø, vin etc. til at give smag og aroma ved modning af ost.
Slow Chese er en kæmpe arrangement med 270.000 besøgende, 300 udstillere fra 23 nationer. Byen Bra i Norditalien er omdannet til en stor international ostefest, hvor Slow Food har formået at samle mange af verdens bedste osteproducenter, affineurer, opkøbere og foodies i stor mængder.