ostesmagningPå Ostivalen i kødbyen søndag den 31. maj deltager ud over Morgenlys, La Treccia og Hedeagergaard også ostehandlerne fra Grand Fromage og Ostebørsen. Begge firmaer samarbejder med håndærksosteproducenter om at udvikle ostetyper og fremme kvaliteten af håndværksost i Danmark.

Vi spurgte ostehandlerne hvad de synes, man skal smage på Ostivalen, og her er deres svar:

Birgitte Kastrup, Ostebørsen: Man skal smage Kastrup Natur Blue. Det er en karakteristisk fast blåskimmel, der produceres på et lille jysk mejeri, i samarbejde med Ostebørsens udviklingsteam. Kræver portvin eller kraftig øl som porter eller stout.

Thomas Lindbjerg, Grand Fromage: Man skal smage Hovmester fra Jernved Mejeri. Hovmester er en Emmenthaler-type med sød og nøddeagtig smag. Den kan man passende drikke en vin af druen pinot blanc til – eller en hvedeøl. Et andet bud er Lindbjerg Blue fra Døsserup Mejeri. En kraftig og kremet blåskimmelost med let bitterhed og krydret smag. Til den skal man drikke portvin – eller porter.

Ostival: Det skal du smage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *