kloever_maelk_drik_mereTeknologien på mejerierne ændrede sig i løbet af mellemkrigstiden. Dampmaskinen blev erstattet af elmotoren og de rustfrie kærner gjorde processerne meget hurtigere. Men især de eksportorienterede landmejerier var ikke tilstrækkeligt rationelle til at kunneklare sig i forhold til udviklingen i andre lande: Fx blev mælken stadig transporteret fra de enkelte gårde til mejeriet på hestevogn.

I England var markedet blevet liberaliseret, så det ikke længere var muligt at indgå langtidskontrakter med de engelske grossister – og konkurrencen på pris blev for voldsom. Mejeriforeningen nedsatte et planlægningsudvalg, der fra 1958-1964 analyserede mejerisektoren. På baggrund af udvalgets rapport tog man fat på en modernisering, der førte frem til skabelsen af et landsdækkende selskab – produktion og afsætning skulle smelte sammen. Det ville betyde mindre indbyrdes konkurrence, større markedsorientering og færre omkostninger. Det største af de selskaber, der opstod i den nye struktur var Mejeriselskabet Danmark, der blev dannet i 1970’erne og ekspanderede voldsomt i løbet af 70’erne og 80’erne, og blandt andet kunne overtage det største, private mejeri, Høng Mejeri i 1970.

I 1977 indgik Mejeriselskabet Danmark en aftale med FDB om at blive eneleverandør af mælk – og satte sig hermed på en tredjedel af det danske marked. Skellene mellem de eksportorienterede landmejerier og de hjemmemarkedsorienterede bymejerier begyndte at nedbrydes. I 1988 skiftede Mejeriselskabet Danmark navn til MD Foods, og da MD Foods i 1999 overtog Kløver Mælk, dækkede selskabet 90 % af den danske mælkeproduktion.