maglekilde_centrifugeI slutningen af 1800-tallet betød industrialiseringen at dansk landbrug blev lagt om. Moderne, hurtige transportmidler som tog og dampskibe, muliggjort af dampmaskiner, betød at danske landmænd blev udkonkurreret:

Pludselig var det billigere og hurtigere at få transporteret korn fra USA end fra Danmark og samtidig havde Tyskland lukket grænserne for dansk kvæg. De store godser lagde landbrugsproduktionen om fra overvejende vegetabilsk produktion til overvejende animalsk produktion.

I stedet for korn begyndte danske landmænd at eksportere smør til England. Og smørret var populært. På verdensudstillingen i London i 1879 blev det danske smør vurderet til at være af den bedste kvalitet, og efterspørgselen steg.

Det lod sig gøre på grund af en banebrydende dansk opfindelse: Den kontinuerte centrifuge. Centrifugen (billedet øverst) blev opfundet af værkfører Laurits Christian Nielsen på Maglekilde Maskinfabrik i Roskilde i 1879 (godt nok i skarp konkurrence med svenske Karl Gustaf Patrik de Laval, som patenterede sin centrifuge i 1894).